Vælg en side

26 årige Steffen tog i 2013 9. klasse på VUC hos TH. LANGS HF & VUC og er i dag i lære som smed. For Steffen har livet ikke været lige til, så det var befriende for ham, at komme til en skole, som har blik for den enkelte.

Steffen fik i januar 2015 muligheden for at komme i praktik i en smedeforretning og efter godt en måned var virksomheden klar til at give ham en lærlingekontrakt, som blev underskrevet 2. februar 2015. I dag arbejder han fortsat med stor energi i virksomheden og udfordrer gerne sig selv – og primært sin højdeskræk – på monteringsopgaver i op til 15 meters højde.

Skoletræt, stoffer og vold
For Steffen har skolegangen været op ad bakke allerede fra 3. klasse, hvor han første gang husker at have været skoletræt. ”Jeg har altid haft svært ved at sidde stille og nok været mere praktisk anlagt end de fleste,” fortæller Steffen. ”Da jeg samtidig ikke rigtig gad løse opgaver, som jeg ikke fandt nogen udfordringer i, fordi jeg vidste jeg kunne løse dem, var det en rigtig dårlig cocktail i forhold til den traditionelle folkeskole.”

Steffen mistede sin mor, da han gik i 7. klasse og herefter faldt hans verden mere eller mindre sammen. Han lavede ofte for meget ballade og blev smidt ud af både skolen, forskellige arbejdspladser og opholdssteder. Han begyndte desuden at ryge hash, tage stoffer og lave kriminalitet i en tidlig alder og havde svært ved at passe ind i de normale rammer. Da han kom ind og sidde for vold, mødte han den misbrugskonsulent, som viste sig at blive det første skridt i den rigtige retning.

Ny drejning
”Mit liv tog en ny drejning, da jeg i 2012, efter forslag fra min misbrugskonsulent, besluttede at gennemføre fire måneders døgnbehandling for at blive stoffri,” siger Steffen. ”Her fik jeg også bearbejdet meget af det, jeg har båret rundt på gennem livet bl.a. som følge af min mors død og min fars druk, og hvad der ellers har været følelsesmæssigt hårdt”.

Efter Steffen havde gennemført de fire måneder, kom han ud som stoffri, og han har ikke taget eller solgt stoffer siden. ”Min søster sagde til mig, da jeg kom ud af døgnbehandlingen ”Jeg har fået min lillebror tilbage”, hvilket i høj grad understreger, hvad de mange år havde gjort ved mig og min personlighed,” fortæller Steffen.

Steffen kom i halvvejshus efter de fire måneder i døgnbehandlingen, hvor han skulle lære at få en normal hverdag igen, og han fik lagt en plan for at komme videre. Det var også der, han tog den endelige beslutning om at tage 9. klasse. Dette foregik i samarbejde med Jobcentret og Halvvejshuset.

TH. LANGS en vigtig trædesten
I alle Steffens tidligere berøringer med skolevæsenet var han blevet betragtet som urolig og besværlig og var ofte blevet sat i et hjørne for at være lidt af vejen. ”På TH. LANGS HF & VUC har jeg fået et helt nyt indtryk af det at gå i skole,” siger Steffen. ”Her har der været plads til at være mig og der har været forståelse for, at jeg med mellemrum måske har haft brug for at sætte mig bagerst for at være mig selv. Det er jo ikke det samme, som jeg er dum eller ikke hører efter, og mine karakterer, som alle ligger mellem 7 og 12, understreger dette.

Både lærere og studievejledere har været rigtig gode til at tage udgangspunkt i, at jeg ikke har gået den lige vej gennem livet. De har forholdt sig aktivt til, at jeg kan begå fejl, og det har ikke, som jeg tidligere har oplevet, betydet jeg blev sat til side. Tværtimod har de forholdt sig til, hvad baggrunden var og hjulpet mig videre herfra. Også med et kærligt spark bag i, når det var nødvendigt.”

Arbejde, træning, sund kost – og plads til at hjælpe andre
I dag har Steffen primært fokus på sit arbejde, træning i fitnesscenter og sund kost. Samtidig er han rigtig glad for nu at kunne være mere sammen med sin søsters to børn, som betyder meget for ham. ”Jeg har desuden været inde over et forløb på misbrugscenteret for 10 unge, som var ude i et hashmisbrug,” siger Steffen. ”Her har jeg budt ind med gode råd om, hvordan man kommer ud af misbruget og videre i livet og i dag er otte af de ti stoffri. Jeg er glad for også at være med til at hjælpe andre videre, som TH. LANGS også hjalp mig videre.”

Share This