Drama september 2014

Anmeldelse af ”Som i himlen”
Manuskript af Kay Pollak og instrueret af Hans Rønne

Torsdag d. 18.9. tog dramaholdet fra TH. LANGS HF & VUC til Århus for at se Svalegangens udgave af "Som i himlen" på Den Åbne Scene, Godsbanen.


Foto: Per Pedersen.


Foto: Per Pedersen.

Dørene blev åbnet. Vi fandt vores pladser og sad nu og kiggede frem mod scenen. Scenen var en kvadratisk platform, lidt hævet over gulvet, lavet som et trægulv. Bagvæggen var fyldt op med hemmelighedsfulde mørkegrå kommoder, som var stablet ovenpå hinanden. På hver side af scenen stod der en række stole, hvorpå der sad nogle personer. Var det VIP gæster? Eller var det skuespillerne? Lyset blev dæmpet i salen, og til sidst var det helt mørkt. Scenen var meget stiliseret. Kostumerne var i neddæmpede efterårsfarver. Generelt meget naturalistisk.

Stykket handler om den store dirigents, Daniel Daréues’, hjemkomst til sin fødeby, hvor han nu egentligt kun ville ”lytte”, efter at have haft et hårdt og stressende liv og haft hjerteproblemer. Han møder byens befolkning og han ender med at blive kirkens organist, hvilket også betyder at han nu skulle styre kirkekoret. Omdrejningspunktet er for det meste omkring dette kor. Han hjælper med at finde de forskellige personligheders egen lyd ved at gå dybere ned i hver enkelt person. Temaer, som tydeligt kommer frem under denne transformation, er fx frygten for forandring i dette minisamfund, men også glæden ved at springe ud, blive fri og finde sin egen stemme.


Foto: Per Pedersen.


Foto: Per Pedersen.

Man bliver hurtigt opslugt af stykket. Man bliver fænget. Ikke kun pga. de dygtige skuespillere. Men også af lyd og stemmer, lyssætning og symbolikker. Hver rolle får deres egen stemme, hvor de ”lærer” at kontrollere den. Lyssætningen er med til at skabe stemning på scenen. Nogle scener er meget følelsesladede, og dette er lyset med til at bekræfte, ved fx en overblænding i en rødlig kulør ved et skænderi. Men der hvor man rigtig fik kuldegysninger og indlevede sig i stykket, var bl.a. da en af korets kvinder, den undertrykte Gabriella, som er fanget i et voldeligt ægteskab, endelig får en stemme. Hun kommer helt ud over scenen med sin sang. Her gøres der bl.a. virkelig meget brug af V-effekten (Verfremdungseffekt) hvor den 4. væg ud til publikum bliver brudt, (hvilket desuden sker flere gange gennem stykket). Under hendes sang, river hun sin kedeligfarvede bluse af, og herunder har hun en knaldrød bluse på. Nu er hun endelig sprunget ud og tør leve livet.


Foto: Per Pedersen.


Foto: Morten Faurby.

Gennem hele stykket udvikler rollerne sig, og de ender med at tage til en korkonkurrence i Wien, hvor Daniel før har været. Her hilser han på nogle fra publikum som om, det er nogle, han kender. Det gav os som publikum en følelse af at være en del af stykket. Igen en V-effekt.

Generelt synes jeg, at vi her har med en dannelsesrejse at gøre, hvor udvikling og forandring er i fokus. Man bliver blæst helt væk og på samme tid helt opslugt af stykket. Ovenud en helt fantastisk oplevelse, som går fra en almindelig hverdagsagtig fortælling og ender i smukke rene toner i et flerstemmigt brag af en forløsning. Alt i alt en helt klart anbefalelsesværdig forestilling!

5 ud af 5 stjerner
Skrevet af Mikkel Beck Hansen, 2.Q

Fotos er venligst stillet til rådighed af Teatret Svalegangen.
Fotograf: Per Pedersen og Morten Faurby.