Drama oktober 2016

Anmeldelse af ”De rene rum”
Den 6. oktober 2016 tog dramaholdet på TH. LANGS HF & VUC i Silkeborg på ekskursion til Århus, for at se Aarhus Teater opføre "De rene rum", som var skuespilelevernes præsentationsforestilling.


Foto: Emilia Therese.


Foto: Emilia Therese.

Inden forestillingen fik vi en rundvisning, hvor en skuespiller viste os rundt på Århus Teater bag kulisserne. Vi så først og fremmest scenerne og et af de medhørende teknikrum, hvor alt det tekniske bliver styret, og hvor rekvisitterne ligger klar til forestilling. Derudover så vi blandt andet kostumerummet, rekvisit-kælderen og systuen, hvor alle kostumerne bliver fremstillet. Vi var også i malerværkstedet på loftet, hvor der bliver malet og fremstillet kulisser og diverse rekvisitter. Under hele rundvisningen fik vi grundige informationer, forklaringer og forskellige sjove fortællinger og historier om arbejdet som skuespiller og Århus Teater som arbejdsplads.

Det var en rigtig spændende rundvisning fra start til slut. Det kunne nemt mærkes, at det var en skuespiller der viste os rundt; måden han fortalte på kunne holde alles opmærksomhed rundt i de smalle gange, små rum og skæve trapper på det gamle flotte teater. Man fik et godt indblik i, hvad det kræver for at lave en teaterforestilling, hvor mange dygtige folk, der står bag kulisserne og udfører et stort stykke arbejde for at det hele kan køre som smurt for skuespillerne på scenen. Alt i alt en rigtig spændende oplevelse. Samt en god intro, inden vi skulle ind og se teater stykket ”De rene rum” på en af Århus Teaters små forsøgsscener ”Studio”. Der stod mange mennesker sammen med os i køen foran de hvide døre ind til scenen.


Foto: Emilia Therese.


Foto: Emilia Therese.


Foto: Emilia Therese.

Den røde lampe lyste, alarmen lød, og kort tid efter blev der åbnet. Vi skyndte os ind for at få pladser på de forreste rækker med godt udsyn og med håbet om at opnå en følelse af ”næsten at være med”.

Det første, jeg lagde mærke til, var at skuespillerne allerede var på scenen, imens publikum gik ind. Flere af dem sad på stole i et ”V” med fronten mod publikum. Alle sad de og kiggede rundt på tilskuerne, nogle af skuespillerne smilte og hilste med et lille nik. Bag nogle store birkegrene, der forestillede træer, sad der to ”kaniner”. Altså to skuespillere med store kaninører. Alle skuespillerne var klædt i blåt tøj. Der var på scenen også sat birkegrene op flere steder som ”træer” og der lå noget ”sne” på gulvet.

”De rene rum” handler om en lille gruppe mennesker, der lever sammen i et lille samfund, hvor der har været vinter i 9 år. Vinterens negative påvirkning og deprimerende uendelighed har skabt en dyster stemning imellem dem. De tilbeder guden Attis i troen og håbet på, at han vil vågne op og bortskaffe vinteren, så de kan få sommer og varme. De lever nærmest som en sekt. hvor de har mange regler, og det får fatale konsekvenser for dem, der bryder dem.


Foto: Emilia Therese.


Foto: Emilia Therese.

Det lykkedes dem at få Attis til at vågne, og de får varme, sommer og glæde, men samtidig ændres deres adfærd, og der udvikler sig jalousi, grådighed og ondskab blandt dem. Det ender tragisk med dødsfald og guden Attis, der fryser til is, sådan at vinteren beklageligvis vender tilbage.

De rene rum er en grotesk fortælling med en humoristisk og komedieagtig undertone. Stykket berører mange forskellige temaer. Dog er der nogle mere fremtrædende temaer som jalousi, grådighed, magt og begær. Derudover besidder karaktererne naivitet, håb og drømme. De er på flugt fra virkeligheden og kæmper kampen mellem det gode og det onde.

Scenografien i stykket er præget af de fysiske rammer, der er forholdsvis små. ”Studio” er i sig selv en lille scene med plads til 60-100 mennesker. Denne intimscene gør, at publikum er meget tæt på det, der foregår på scenen, og som tilskuer får man en følelse af, at man nærmest er en del af stykket. Dette blev også forstærket af gentagende direkte henvendelse til publikum, en såkaldt Verfremdungseffekt, der bruges flere steder i stykket.


Foto: Emilia Therese.


Foto: Emilia Therese.

Et eksempel på en af disse scener er, hvor hovedpersonens lillesøster Mona har spist af noget honning, hvilket er ganske forbudt og i strid mod reglerne. Da hun bliver opdaget i det, bliver hun selvfølgelig ked af det og forsøger at benægte. Hun står alene på scenen og kigger ud mod os publikum, og snakker direkte til os, hvor hun undskylder og benægter. Scenen fungerede også som en slags totalscene, fordi der foregik noget i begge sider af scenen på samme tid, hvilket kan sammenlignes lidt med at gå på gaden. Man var som publikum derfor også fanget af stykket med det samme, fordi man havde en følelse af at sidde midt i det hele. Under stykket blev der skabt mange forskellige stemninger. De blev tydeligt underbygget af både belysning, lyd og musik. Der var en scene med sørgelig stemning, hvor en af karaktererne kommer gående langsomt frem, imens hun synger solo i høje triste toner. Der er også en scene, hvor sommeren er kommet; her er lyset varmt i en dejlig orange farve, der er fuld aktivitet på scenen, og guden Attis kommer susende ind på gyldne ”rulleskøjte-sko”.


Foto: Emilia Therese.


Foto: Emilia Therese.

Hovedpersonen Mary kommer gåede med sin walkman, hvor hun hører et up tempo pop nummer. Dette er blot to eksempler ud af mange, hvor både lys og lyd underbygger stemningen og følelser. Alle karaktererne var, som tidligere nævnt, klædt i blåt. Dette farvevalg til kostumerne er meget symbolsk. Den blå farve symboliserer loyalitet, tillid, harmoni og sandhed, hvilket er det karaktererne forgæves prøver på at opretholde i deres lille samfund. Samtidig symboliserer den blå farve koldhed og frygt. Blå er også farven på himlen, hvilket referer til deres tro på guden Attis.

Spillestilen kan siges at være en blanding af det naturalistiske og det absurde. Det er overordnet naturalistisk spillestil, der dog har træk af det absurde. Alle karaktererne er forholdsvis almindelige mennesker, men der er enkelte undtagelser. Karakteren Ludvig er i forvejen en suspekt person med ondskab lysende ud af øjnene. Han ter sig besynderligt og ender med i slutningen at rende rundt på alle fire og gø som en hund, hvilket er rimeligt absurd.


Foto: Emilia Therese.


Foto: Emilia Therese.

Jeg vil mene at budskabet i stykket befinder sig på et mere abstrakt plan. De rene rum skal få os til at tænke over den verden, vi lever i. Vores hverdag og samfund er konstant præget af jalousi, grådighed, magt, begær og liderlighed. Samtidig er det også en perspektivering på et lidt højere plan til vores stigende klimaændringer og miljøforurening. Den ni år lange vinter kan blive virkelighed, hvis ikke vi mennesker gør nogle seriøse tiltag i forhold til CO2 udledning og så videre. Det er også en kritik af vores meget materialistiske samfund. Der kan også trækkes en parallel til forskellige trossamfund og sekter.

Min personlige mening om stykket er, at det var super morsomt, underholdende, forvirrende, fængslende og skræmmende på samme tid, hvor man var underholdt fra start til slut. Man skal ikke ret langt ind i stykket, før man sidder med en undren og forsøger at finde en forklaring på noget, man ikke kan forstå, hvilket også er med til, at man er opslugt hele tiden. Det er som sagt en grotesk fortælling, hvor der hverken bliver sparet på blod, sved eller tårer. Jeg synes alt i alt, det var et rigtig godt og anderledes teaterstykke.

Jeg vil give det 5 ud af 5 røde bloddråber.

Isabella Jacobsen, 2.N.

Fotos er venligst stillet til rådighed af Aarhus Teater.
Fotograf: Emilia Therese.