Drama februar 2015

Anmeldelse af ”Hedda Gabler” af Henrik Ibsen
Iscenesættelse af Anja Susa

Onsdag d. 25.02.15 tog Dramaholdet fra TH. LANGS HF & VUC til Aarhus for at se teaterforestillingen "Hedda Gabler" på Aarhus Teater.


Foto: Isak Hoffmeyer.


Foto: Rasmus Baaner.

Vi kom ind i salen og fandt vores pladser. Da vi satte os, opdagede vi, at der faktisk allerede skete noget nede på scenen. Foran på scenen var der et meget langt bord med stole omkring.
På nogle at stolene sad der allerede nogle af skuespillerne, bum stille. Den eneste bevægelse, man så,, var en kvinde iført en stuepige-uniform, der pudsede bestik. I scenografien var der
brugt mange få elementer. Den ophævede bagscene var helt tom med kun nogle hvide bagvægge.


Foto: Rasmus Baaner.


Foto: Rasmus Baaner.

Stykket handler om Hedda, som har giftet sig med Jørgen Tesman, og som netop er hjemvendt efter en bryllups- og studierejse, til deres store nye dyre hus, som ægtemanden har købt. Da
de kommer hjem, opdager Hedda pludseligt, at hun er fanget i en voldsom kedelig verden og begynder at gøre oprør. Hendes mand keder hende, han er nemlig fagnørd.
En dag kommer Heddas gamle flamme, Eilert Løvborg, tilbage til byen, og hans ankomst truer nu Jørgens karriere. Efter Eilerts ankomst begynder Hedda at tænke meget kraftigere over sit
liv og sine valg, og det ender i sidste ende med at Eilert dør, og Hedda efterfølgende begår selvmord.


Foto: Rasmus Baaner.


Foto: Rasmus Baaner.

Dette stykke er jo skrevet af Henrik Ibsen, som er kendt for naturalisme i sine stykker. Men som stykket er iscenesat her, er det faktisk meget lidt, der virker naturalistisk. Rollerne spilles
dog naturalistisk efter Stanislavskji metoden, ”method acting”, og naturtro. Og denne sammensmeltning af disse to verdner gør at stykket får en stor gennemslagskraft.
I løbet at stykket finder vi rigtig mange symbolikker, bl.a. dugen på bordet, hvorpå der er afbilledet svaner, som er magen til dem, der er i loftet på Store Scene. Svanen er både Danmarks
nationalfugl, og er bl.a. et symbol på renhed, stolthed og lys, men også død. Vi ser fx også en stor svane til sidst i stykket, lige før Hedda begår selvmord. Hedda bliver fri fra verdenens
normer og retningslinjer for, hvordan hun skal være.


Foto: Rasmus Baaner.


Foto: Rasmus Baaner.

Stykket er meget anderledes end hvad man forventede af et Henrik Ibsen stykke. Måden, hvorpå skuespillerne spiller, er meget intens og man kan ikke undgå at finde ud af, hvad de føler
for hinanden. Humørsvingninger, raserianfald og barnlig opførsel er en del af hele stykket. Man kan vel sige, at Hedda er den kvindelige version af Hamlet. Jeg kan klart anbefale at man
tager ind og ser det. Jeg sad opslugt fra start til slut.


Foto: Rasmus Baaner.


Foto: Rasmus Baaner.

****
4 stjerner herfra

Skrevet af Mikkel Beck Hansen, 2.Q

Fotos er venligst stillet til rådighed af Aarhus Teater.
Fotografer: Rasmus Baaner og Isak Hoffmeyer.