Drama december 2013

Drama - ”Portrætter”
Først i december 2013 tog dramaholdet på TH. LANGS HF & VUC til Aarhus for at se skuespilelevernes afgangsforestilling "Portrætter" på Aarhus Teaters "Stiklingen". Forestillingen handlede om nogle forskellige portrætter af mennesker i forskellige følelsesmæssige situationer. Man så, hvordan mennesker bliver sat i rammer, og hvordan de handler overfor andre mennesker. Samtidig så man deres følelser/fornuft tale til dem i form af skuespillere med masker på. Derefter blev det vist, hvordan disse portrætter brød ud af deres faste rammer og begyndte at bryde normaliteten.


Foto: Rasmus Baaner.


Foto: Rasmus Baaner.

Der blev vist flere forskellige typer mennesker i rollerne. Alt lige fra en stilren businessman, til en hjemløs gadedreng. Skuespillerne spillede altså bestemte typer, en form for ramme, som en person er sat i. I den sammenhæng fik vi lov til at se deres følelser og erkendelser i livet, og/ eller manglen på samme. Dobbeltmoralen kom til udtryk gennem hele stykket, ofte sagde karaktererne et, og gjorde noget andet. Noget som gjorde, at man som seer kunne genkende sig selv i stykket. Ofte oplever man, at mennesker siger noget om, hvordan de mener, andre skal opføre sig, men ikke selv opfylder det. Moralen er, at mennesker skal stå ved, hvem de selv er, og bryde ud af den ”skal” de er i, og stå ved deres tanker og handlinger. Man skal turde at smide masken og være sig selv, og bryde ud af de rammer og båse, man automatisk bliver puttet i gennem livet.


Foto: Rasmus Baaner.


Foto: Rasmus Baaner.

I anden del af stykket var det netop, hvad skuespillerne gjorde. I starten bar de alle masker, og efterfølgende smed de en efter en masken, og brød ud af den ramme, som de i starten stod i.
Stykket er en montageforestilling i den forstand, at det er ni forskellige historier, der bliver sat sammen. Det er altså ikke en aristotelisk fortælleteknik, der bliver anvendt, og man kan ikke putte forestillingen ind i berettermodellen - fordi den ikke er struktureret over en persons handlinger og følelser, men i stedet en masse forskellige situationer for forskellige mennesker.
Umiddelbart tænker man som seer, at de ikke har noget med hinanden at gøre, men når man tænker over det efterfølgende, har de alligevel meget tilfælles. De står alle sammen i et dilemma mellem sig selv og deres følelser, deres samvittighed og deres handlinger.

Lyset var meget naturalistisk, hvilket gjorde, at man endnu bedre kunne forestille sig selv i det. Det var ikke overdrevet.

Stykket blev spillet på en åben scene, hvor publikum sad tæt på. Skuespillerne brød ikke med den fjerde væg, og havde heller ikke direkte kontakt til publikum, men jeg synes blot, at det gjorde det så meget mere ægte. Det var næsten som at være fluen på væggen inde i hovedet på en person, der stod i et dilemma.


Foto: Rasmus Baaner.


Foto: Rasmus Baaner.

En del af instruktionsmetoden var devising, som betyder, at skuespillerne selv har været med til at forme stykket. Der var altså ikke tale om et helt færdigskrevet manuskript i starten, som de blot har spillet efter.

Personligt synes jeg, det var en super god forestilling. Lige efter var man et stort spørgsmålstegn, men efter at have snakket og analyseret forestillingen i dramatimerne, gav det så meget mening. Det var en god forestilling, fordi den fangede ens opmærksomhed, og samtidig gav en meget at tænke over efterfølgende. Den gav stof til eftertanke, og fik mig til at tænke over, om jeg egentlig selv er placeret i en ramme, som jeg burde bryde ud af.

Anna Louise Bønnelykke Michelsen, 2L

Fotos er venligst stillet til rådighed af Aarhus Teater.
Fotograf: Rasmus Baaner.


Foto: Rasmus Baaner.


Foto: Rasmus Baaner.